Babadut.dk – Nøglesnor med tekst | #Bloggertræf

Dejligt minde at have fra Bloggertræffet. Jeg synes det var lidt sjovt at gå rundt med denne her noglesnor fra Babadut.dk, mens vi var ude og shoppe lidt i Odense. Tror i hvert fald vi fik nogle blikke… eller var det fordi vi gik så mange sammen? 😉

_DSC1836 kopi_DSC1838 kopi

Det er jo egentlig rigtig fint, noget jeg allerede har hængende, så jeg bliver mindet om det. Jeg er stadig rigtig glad for at jeg tog med til bloggertræffet og synes da selv at det har givet nogle venskaber. Og så har det givet mig mere blod på tanden med hensyn til at begynde at blogge seriøst igen. Fordi hvis så mange kunne få det til at fungere, så kan jeg da også! 🙂

(skrevet for 2 måneder siden)

sponsoreret indlæg

Bloggertræf 2015

Bloggertræf i Odense, 31. oktober 2015

Bloggertræf i Odense, 31. oktober 2015

Siden der sidst var blevet holdt bloggertræf har jeg haft lyst til også at deltage. Det eneste problem jeg har haft er, at jeg ikke rigtig har haft en blog. Det har jeg så startet igen i år, fordi jeg simpelthen savner det så meget. Jeg var ikke i tvivl om, at jeg gerne ville deltage, også selvom det gjorde mig skide bange og angsten og stressen har sat sine spor på mit helbred, men jeg fortryder ikke at jeg tog afsted! Alle var simpelthen så søde og nemme at snakke med og Anne-Mette og Jeanette havde gjort det så godt!

Vi var først ude og spise, som i kan se her på billedet, blev det på Jensens Bøfhus. Al nervøsiteten forsvandt samtidig med sulten, og så var vi klar til at gå lidt rundt i byen. Jeg må indrømme at det nok har været lidt besværligt at få så mange mennesker rundt i de butikker vi nåede at komme forbi (Magasin, Søstrene Grene, Arnold Busck, Normal og The Body Shop) – sidstnævnte fik jeg måske købt lidt i, men de havde deres juleserier fremme og Anne-Mette og jeg var helt vilde med duften ‘Glazed Apple‘, hvor jeg fik købt body butter og håndcreme (og så en coconut edt spray, fordi jeg har ikke nok dufte i forvejen ;)). Jeg fik faktisk også købt noget i Søstrene Grene, men det var på stationen mens jeg ventede på mit tog 🙂

12142142_1506490612983615_2000745971_n

Vi blev færre og færre mennesker i løbet af dagen desværre, men det gjorde det også lidt nemmere at få snakket og finde et sted, hvor vi sluttede dagen. Vi havde næsten alle lyst til noget varmt, men da vi kom ind endte det med at alle købte kolde drikke. Jeg formåede at vælte den goodiebag vi havde fået tidligere, fordi jeg er så klodset, men da jeg kom hjem og fik kigget på alle de lækre ting, var intet heldigvis gået i stykker! Glæder mig til at vise jer alle de ting vi fik – jeg har endda allerede prøvet alle lakker (jep!) og er allerede positivt overrasket over By K. lakkerne. 🙂

Alt i alt en fantastisk dag (med gode minder) og hvis der bliver holdt Bloggertræf igen, så skal jeg med! Det var så rart er være blandt mennesker der vidste hvad det var at blogge og det gav mig endnu mere lyst til at blogge, også selvom jeg egentlig ikke har tid til det med skolen, men når man ser hvordan alle andre får det til at fungere, så bliver det nok ikke noget jeg stopper med!